LEG GØR SELV KEDELIGE MØDER FANTASTISKE

LEG GØR SELV KEDELIGE MØDER FANTASTISKE

Dagligt bruger jeg fornemme ord til at beskrive legen. Jeg sætter den sammen med aktiv læring, story telling og neurovidenskab. Jeg har for pokker haft min egen forsker ansat til at dokumentere, hvordan og hvornår leg kan bruges i forbindelse med møder på arbejdspladsen, og hvordan alt sammen kan måles på bundlinjen.

 

Forskningen har fokus på kommunikation, engagement, læring, kreativitet og motivation. Den viser ikke overraskende, at legen øger energien og skaber en bedre atmosfære i selv de mest kedelige møder.

Den største udfordring for de fleste deltagere er imidlertid, hvordan de kan implementere legen og påvise meningen og værdien af det. Og så er der et issue omkring tid! Mange deltagere i forskningsprojektet valgte som det første legen fra, for ”det var der ikke tid til”.

Men hvordan er det egentlig, legen kan styrke mødet?

 

Værdien i delt viden er enorm

Vi lever i et vidensamfund, hvor vi skal dele viden med hinanden, men alligevel er de fleste møder præget af envejskommunikation. Møder, hvor vi sidder stille ved siden af hinanden – uden mulighed for aktiv deltagelse.

Værdien i delt viden er imidlertid enorm. Derfor kommer vi ofte til møder og konference for at tale med de andre deltagere og selv blive hørt. Her er legen en icebreaker og en kickstarter for hjernen, for lige som biler fungerer mennesker bedst, når de er varmet op.

 

Legen understøtter læring

Formålet med mange møder er ofte at informere og formidle, men vi glemmer, at hjernen ikke er en harddisk. Den gemmer ikke, og den husker ikke kedelige ting.

Forskningen viser, at legen understøtter læring og spiller en central rolle til møder i forhold til dialog og muligheden for at transformere den nye læring til noget, der konkret kan bruges i praksis for den enkelte.

 

Leg udfordrer os på nye måder

Formålet med mange møder er ofte at informere og formidle, men vi glemmer, at hjernen ikke er en harddisk. Den gemmer ikke, og den husker ikke kedelige ting.

Forskningen viser, at legen understøtter læring og spiller en central rolle til møder i forhold til dialog og muligheden for at transformere den nye læring til noget, der konkret kan bruges i praksis for den enkelte.

Det er rigtigt, at legen kan få dig til at glemme tid og sted. Den bringer dig i flow, udløser endorfiner, styrker fællesskaber og gør det nemmere at lære. Men det fedeste i legen er netop, at det er tilladt at fejle og være piv-ringe. Tænk på, hvor mange timer der er brugt foran diverse Play Stations, hvor man starter helt fra bunden og starter forfra helt frivilligt – fordi man vil være bedre, og fordi man lykkes lidt mere for hver gang.

Ikke fordi det at være dårlig, nødvendigvis er godt, men i legen er det tilladt at prøve igen og igen – uden at det gør ondt, uden at man bliver stillet til ansvar. Indrømmet, man kan blive til grin og miste balance for en stund – for sekundet efter at være i total triumf over at have ramt målet.

Legen kommer måske aldrig på listen som det nye sort, eller får sin egen en Nobelpris. Men legen har helt sikkert været en stor del af dna’en hos mange af Nobelpris-modtagere. Derfor er legen et vigtigt redskab, når hjernen skal udfordres, lagre viden eller tænke nye tanker.

 

Hvad gør vi, når folk ikke har tid til at lege?

Når man implementerer noget nyt og måske uventet er det vigtigt at have nogle spilleregler. Legen må aldrig tage fokus væk fra mødets formål og indhold. Balancen imellem faglighed og festlighed skal hele tiden være til stede.

Vi introducerede i vores forskningsprojekt et simpelt møderedskab – nemlig et smukt designet timeglas. Timeglasset sørgede for at indlæg og feedback, alle overholdt de ønskede to minutter. Derfor kunne øget mødeproduktivitet sættes på pluslisten og give plads til legen.

 

Og hvad med spildtiden?

Netop fokus på tid har været vigtigt for især de skeptiske. I forvejen viser mange undersøgelser, at op til 50 procent finder møder spild af tid. Formålet med vores forskning har netop været at sætte fokus på at legen kobles sammen med formål og mening for mødet.

Til arbejdsmøder er feedback vigtigt, og til brainstorming kan man bruge legen lidt mere kreativt. Øget mødeproduktivitet har dog været til stort udbytte også fra nogle af de mere skeptiske. Ved at bruge legende møderedskaber har der været større engagement og opmærksomhed fra mødedeltagerne. Med øget fokus har den legende tilgang ikke ”kostet” ekstra tid.

 

Hvordan implementerer vi så legen i praksis?

Har du brug for lidt mere hands-on på legen, så læs om de 10 bedste Kickstarters til dit næste møde her:

 

Icebreakers+energizers forside

 

Bonus! Har du 30 minutter til overs, finder du her linket til resultatet af vores forskning. Min rapport omkring ”Advantages of organizional creativity in the workplace” af Dr. Samuel West, Lunds Universitet kan læses her

 

Dette indlæg har også været bragt på Vilvorde talks.

LEG GØR MØDER MERE PRODUKTIVE

LEG GØR MØDER MERE PRODUKTIVE

LEG OG SPIL GØR MØDER MERE PRODUKTIVE

Det var overskriften i en artikel i Jyllands-Posten for nylig, hvor jeg og Danmarks førende legeforsker Jørn Martin Steenhold blev interviewet. I artiklen uddyber Jørn blandt andet, hvorfor leg bliver afgørende i fremtiden, når du skal lære noget nyt og holde dine mødedeltagere engagerede.

 

1.500.000 møder!

Ja, du læste rigtigt! 1.500.000. Det er antallet af møder, der cirka bliver holdt hver dag i Danmark – lommeregneren bliver rødglødende, hvis den skal udregne antallet pr. år. Hvis du er som gennemsnittet, bruger du 6 timer pr. uge på at holde møder, så har du i hvert fald 270 timer at glæde dig til i det næste års tid. Udfordringen er, at undersøgelser gang på gang viser, at mange møder er både ineffektive og spild af tid.

Derfor har det stor betydning, om dine møder er kedelige eller spændende, for der skal ikke meget til, før vi mister opmærksomheden, og tankerne flyver afsted…

 

Det tager kun 2 minutter – nap det vigtigste først!

Det er det, vi fortæller vores kunder, når de siger, at de ikke har tid til at bryde vanen og prøve noget nyt. Redskabet er vores timeglas. På en simpel måde kan du holde øje med tiden til møder. Når der skal gives korte ”siden sidst” oplæg, er timeglasset perfekt at bruge.

Når du kun har 2 minutter til rådighed, begynder du helt per automatik med det vigtigste først. Det er nemt, simpelt og gør mødet mere produktivt. Her er 5 øvelser til bedre mødeproduktivitet. Det tager kun to minutter:

 

5 tips lav opl

 

Hele artiklen med os og flere kloge ord omkring mødeproduktivitet og fremtidens læring fra legeforskeren
finder du her: Artikel i Jyllandsposten

 

Dette blogindlæg er også udgivet på Vilvorde talks.


Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/playmyday.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3282